Traditionel lænsepumpeopgave på M. Containerskib. MS Santa Rosa Hamburg Süd
Til lænsning af vand fra lænsebrønde og flytning af sludge fra centrifuge sludgetanke, anvendes meget ofte en Allweiler Ekscentersnekkepumpe type AEB 1 F 100 eller AEB 1 E 50.
Pumperne skal typisk suge relativt langt, hvilket rent pumpeteknisk normalt er at betragte som dårlige arbejdsvilkår. Pumperne vil ved ansugning kunne opleve at skulle arbejde i lang tid, før de lange sugerør er evakueret for luft. En konsekvens heraf er tørløb som river gummistatorens overflade i stykker. Stålrotoren bliver også hurtigt ødelagt, som ses ved rivninger. Afledte skader på samle-dele og akseltætninger ses som følgeskader.
Hvorfor så bruge en Allweiler ekscentersnekkepumpe under disse ugunstige forhold. Med et lille trick gøres pumpen langtidsholdbar. Pumpen forsynes med en magnetventil som tillader små mængder af vand (evt. søvand) ind i pumpen under drift. På den måde smøres, køles og tætnes pumpen internt.
Pumperne er desuden meget nemme at servicere og kun ganske få reservedele kræves ombord for at få pumpen i drift efter en overhaling. Pumpen er trods sin meget høje kvalitet ganske billig i både drift og indkøb.
Pumpebeskyttelse: Ekscentersnekke pumper er positive fortrængningspumper og bør sikres mod overtryk og afspærring. Pumpen kan sikres enten mekanisk med en bypass line med omløbsventil eller elektromekanisk med en simpelt Danfoss pressostat.
Projekt
Pumpe AEB 1F 100 1,1 kw 400 rpm
Kapacitet 12 m3/h
Tryk op til 6 bar
Instrumentering Danfoss magnetventil og pressostat
Lænsepumpe
Lænsepumpe med ventiler
Lænsepumpe med magnetventil
IMO Fuel Pumpe
Sludge Pumpe